Drawing Fire - Krigens maler på fronten i Libyen.

Benyt nedenstående formular hvis du ønsker et uforpligtende tilbud, og skriv gerne i hvilken sammenhæng foredraget skal indgå, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.








Download PDF folder

- en rejseskildring fra det arabiske forår. Foredrag med fotos og tegninger fra fronten ved Bani Walid og Sirte. Simone Aaberg Kærn producerede i 2011 missionsmærket for de danske F-16 piloter, der med bomber skulle beskytte civilbefolkningen i Libyen mod overgreb. I starten af krigen fløj Simone til Sigonella basen på Sicilien i et militær Hercules fly på toppen af et læs gamle bomber.

I løbet af sommeren 2011 får Simone opgaven, at lave et dansk bataljemaleri over krigen i Libyen. En bataljemaler skal afbillede striden, hvorfor det er nødvendigt, at komme til fronten i Libyen før krigen slutter. I midlertid kommer kontrakten omkring maleriet ikke på plads før krigen lakker mod enden, og Simone må på egen hånd skaffe finansiering, finde frem til frontlinien og opfinde nye måder at agere krigsmaler på.

På en bar finder hun en forhenværende Navy SEAL, som hun hyrer til at passe på sig, samt to teenagere, der agerer henholdsvis chauffør og oversætter. Så er det ellers bare at prøve at finde kampen. - Ude i bomberegnen finder Simone ud af, at hendes team har deres helt egne grunde til at tage med hende til fronten.

I foredraget fortæller Simone Aaberg Kærn om bataljemaleriets historie, blandet op med sine egne iagttagelser og den eventyrligt absurde rejse til fronten i Libyen. Foredraget diskuterer den danske indsats i Afghanistan, i forhold til Libyen indsatsen og lægger op til debat, omkring grænser for kunsten, samt indblanding i andre landes anliggender. Det er en historie om mod og tilpasning. En humoristisk historie om at finde sine egne mål, strategier og grænser.

At smile i en krigszone

Startskuddet til den 5.700 km lange rejse i et bedstemor-and-fly lavet af metalrør og malet stof... er En morgenavis! En stemnings rapport af Carsten Jensen fra det amerikansk kontrollerede Kabul i Afghanistan. I artiklen optræder den 16-årige Farial. Hendes drøm er at flyve.

Simone drikker kaffen op og køber straks et fly, fast besluttet på at flyve ned til pigen i Kabul. ”Alle mennesker burde have lov at flyve! I det mindste skal Farial have mulighed for at prøve at styre flyveren selv. Ind imellem kan det jo hjælpe at se sin situation i et lidt større perspektiv!? ”

Følg med på eventyret og få indblik i bevæggrundene for at tage af sted og strategierne til at gennemføre det umulige. Hvad tænker man når man sætter livet på spil for at drømme skal blive til virkelighed? Hvad sker der når flyvsk utopi rammer den mudrede Afghanske virkelighed?

For Simone handler det om, som kunstner at være forkert på den rigtige måde. At være den sten i skoen, der får folk til smilende, at klø sig i hovedbunden... og måske tænke efter...

Oplev en forrygende og humoristisk fortælling om kvindeligt heltemod, søsterskab og storpolitik. Det vitaliserende foredrag er altid efterfulgt af en heftig spørgerunde og debat.

Hvis man kan smile i en krigszone er meget muligt?

Foghs Portræt maler.

Et foredrag om hvad der sker når kunsten rører politikken og det offentlige rum.

Kom tæt på processen, strategierne og beslutningerne bag statsministerportrættet. Hør den levende fortælling om statsministerportrættets kunsthistorie og hvad der egenligt skete, da Fogh valgte en tidligere BZ'er som portrætmaler.

Sårede politikere tegnet af Simone ramte forsiden af Berlingske Tidende i foråret 2013 og startede en ny mediestorm om de danske krige og grænser for kunsten. Foredraget perspektiverer de konkrete historier ved at se nærmere på traditionen for at arbejde med samfundsforhold og chokeffekter i kunst, samt på kunstens og mediernes fælles interesser og lægger op til debat med tilhørerne.